Problemerne har stået i kø,siden personalet flyttede ind på hospitalet i Aalborg. I dag fejrer regionen den officielle åbning.
Her foretager dronning Mary den ceremonielle snoreklipning til den officielle indvielse af Hospitalsbyen i Aalborg. Video: Frederik Thulesen - DR NyhederLæs op
OrdbogTekst
Af
Josefine Sønderup Rasmussen
12. maj kl. 19:16
Personale,patienter og tilhørere stod klar med flag og klapsalver,da dronning Mary ankom til Hospitalsbyen i Aalborg i eftermiddag.
I 13 år har nordjyderne ventet på at få deres nye hospital,siden det første spadestik blev taget. Nu er snoren klippet,og det største byggeri i Nordjyllands historie er officielt indviet.
Selvom det er et hospital,der har alt fra forsinkelser,budgetskred og byggefejl i bagagen,så tager det ikke noget fra festhumøret hos regionsrådsformand Mads Duedahl (V).
- Da vi kæmpede med økonomien og tidsplanen,fik jeg en klump i maven,men heldigvis fandt vi jo en vej,og det er også derfor,jeg er ekstra glad for at stå her i dag,siger han.
Sygehuset skulle have stået færdigt i 2020,men er gang på gang blevet forsinket. Og så er det blevet 1,5 milliarder kroner dyrere end planlagt.
I løbet af foråret er personale og patienter flyttet ind i de nye rammer,og her er flere problemer kommet frem.
Blandt andet virker ventilationssystemet ikke optimalt endnu,og flere steder er de indbyggede persienner i vinduerne i stykker. Det betyder,at flere sengestuer og kontorer bliver meget varme.

Her foretager dronning Mary den ceremonielle snoreklipning på det nye Aalborg Universitetshospital i Aalborg,tirsdag den 12. maj 2026. (Foto: © Jakob Emil Kristensen,DR Nyheder)

Sygeplejerske Helle Jørgensen fra Intensivt Afsnit 3 overrækker blomster til dronning Mary. (Foto: © Bo Amstrup,Ritzau Scanpix)

Den røde snor er skabt af de børn,der har lagt vejen forbi det nye kreaværksted på hospitalet den seneste uge. (Foto: © Bo Amstrup,Ritzau Scanpix)

Regionsrådsformand Mads Duedahl (v) tager imod dronning Mary. (Foto: © Bo Amstrup,Ritzau Scanpix)

Både personale,patienter og tilhørende tog varmt imod dronning Mary. (Foto: © Bo Amstrup,Ritzau Scanpix)
1 / 5
Her foretager dronning Mary den ceremonielle snoreklipning på det nye Aalborg Universitetshospital i Aalborg,DR Nyheder)
1 / 5
Sygeplejerske Helle Jørgensen fra Intensivt Afsnit 3 overrækker blomster til dronning Mary. (Foto: © Bo Amstrup,Ritzau Scanpix)
2 / 5
Den røde snor er skabt af de børn,Ritzau Scanpix)
3 / 5
Regionsrådsformand Mads Duedahl (v) tager imod dronning Mary. (Foto: © Bo Amstrup,Ritzau Scanpix)
4 / 5
Både personale,Ritzau Scanpix)
5 / 5
Og så har personalet på operationsstuerne kæmpet med larmen fra et luftrensningsanlæg.
Men det er ikke overraskende,at der vil være udfordringer i begyndelsen,siger Mads Duedahl.
- Det er urealistisk at tro,at der ikke vil være nogen fejl og mangler på et helt nyt sygehus på 180.000 kvadratmeter.
Kritiske røster har sagt,at regionen begik en fejl,da de fastholdt at flytte personale og patienter ind på det nye sygehus nu,og at man i stedet burde have ventet.
Men det afviser regionsrådsformanden. For et enigt regionsråd har fastholdt datoen for indflytning og indvielse blandt andet på baggrund af anbefalinger fra erfarne rådgivere:
- Det har været vigtigt for os at have en klar dato for,hvornår vi skulle tage hospitalet i brug,fordi vi blev nødt til at holde gang i vores byggeri. Vi kunne ikke ende i en situation,hvor budgetterne og tidsplanen bare skred endnu mere,siger Mads Duedahl.
At personalet på det nye sygehus er presset over de mange forandringer og ting,der ikke fungerer,er helt forståeligt,siger Mads Duedahl.
Alligevel er han fortrøstningsfuld. For de mange problemer er noget,der kan løses,mener han.
- Eksempelvis persiennerne,der ikke virker,skal vi nok få klaret. Udfordringerne er langt,langt mindre end dem,vi stod med for fire år siden,da vi havde vand i murværket og manglede over halvanden milliard kroner.
Mads Duedahl pointerer også,at det netop er,fordi personalet er flyttet ind,at mange problemer er blevet opdaget. Derfor ville det ikke have hjulpet,hvis man havde udskudt indflytningen,mener han.
- Jeg tillader mig at være rigtig stolt over,at vi er kommet i mål,siger han.
- For selv om det har været en lang vej,så ser jeg andre sygehusbyggerier i Danmark lige nu,der ikke er færdige,som bliver endnu dyrere og skrider endnu mere end i Nordjylland.
微信扫一扫 立即联系我们