登录以查看您的控制台资源

新闻通稿 SEO营销 媒体监测

联系我们

Kunder køber otte-ti ad gangen: AGF-pølser bliver revet væk

发布:5/14/2026 阅读:1

I Aarhus kan AGF-fans fylde maven med både is,ost,kager og pølser,som hylder guldvinderne.

Det er næppe gået nogens næse forbi,at AGF i weekenden sikrede sig det danske fodboldguld efter 40 års tørke.

Og apropos næse.

Så dufter guld-staden lige nu af madvarer,der kommer de aarhusianere,som har brug for andet end Ceres Top i mavesækken,til undsætning. 

Både slagteren,bageren,ismejeriet og ostehandleren har været i gang. 

Kom med på en virtuel food tour og se,hvilke madvarer der følger med fejringen i Smilets By.

40.000 guld-spegepølser

Pølser og fodbold går hånd-i-hånd som farverne blå og hvid.I det centrale Aarhus hænger der lige nu hundredvis af ’kom så de hviie’-spegepølser hos slagteren Slagter-Riget.- Vi tog et sats for seks uger siden og bestilte tarmene hjem,fortæller medejer Bjarke Jensen.Lige nu hænger der et par tusinder pølser klar i røgeriet under slagterbutikken.Men efterspørgsel har været stor. Derfor er der nu allerede bestilt 10.000 ekstra tarme til guld-pøllerne. Og når kalenderåret er ovre,regner slagteren med at have solgt 40.000.- Nogle kunder kommer og køber otte-ti ad gangen. Jeg er faktisk bange for,at vi ikke kan følge med.

Blå is (med guld-krymmel på toppen)

Selvom DMI ikke lover aarhusianerne temperaturer over 13 grader i denne uge,så skulle man da være et skarn,hvis ikke man kunne klemme en enkelt is ned.

- Vi har lavet en AGF-is,som er en vaniljeis,som er blandet med en hvid chokolade-crema,som vi har farvet blå,fortæller direktør i Okkels is i Aarhus-bydelen Risskov Thomas Okkels.

- Og så har vi selvfølgelig købt guld-krymmel hjem,som er kommet på toppen.

Dagen derpå,var der mange AGF-fans,som plejede tømmermændene med en kugle guld-is.

Alene i går røg der ti liter AGF-is over disken. Det er meget på en gråvejsdag,hvor en enkelt variant normalt kun sælger to-tre liter,fortæller is-direktøren.

- Jeg tror næsten også,man kan sælge alt,der står AGF på,i øjeblikket,siger Thomas Okkels.

200 medaljer blev revet væk

Trøfler klædt i blåt og hvidt hos Schweizerbageriet. (Foto: © Oliver Per Zinck Rasmussen,DR Østjylland)

Selvom navnet kunne antyde noget andet,så forholder Schweizerbageriet,der ligger bag Hovedbanegården,sig langt fra neutrale.

Her støtter man fuldt ud byens hold. I disse dage med trøfler.

Ikke den mest glamourøse kage måske,men alligevel forventer indehaver af bageriet Tine Lajer Petersen,at kagerne,der er rullet i hvid og blå-farvet kokos,bliver revet væk.

Sådan er det nemlig gået med de AGF-medaljer,som bageriet havde klar mandag. Alle 200 styk blev revet væk.

- Vi vidste ikke,hvor vildt det ville blive,men folk har ringet og skrevet til os i dag om,hvornår vi får dem igen,så det får vi selvfølgelig i morgen,siger Tine Lajer Petersen.

Osten er blevet 40 kroner billigere

"Jamen er det ikke?" Jo,det er AGF-legenden Stig Tøfting med AGF-osten i Jama Osts butik i Risskov. (© Jama Ost)

BMO-virusset har for længst krydset Kattegat ombord på Kombardo-færgen.

Så hvis du som aarhusianer står og mangler en ost til at akkompagnere din surdejsbolle,så er Jama Ost leveringsdygtig i lige præcis det. Det har de faktisk været hele sæsonen. 

Osten er en mellemlagret økologisk Danbo lavet i samarbejde med Thise Mejeri de seneste to år. For hvert kilo ost,der bliver solgt i butikken,går fem kroner til Red Barnet og AGF-tilhængernes tifo-arbejde. 

Salget for 2026 er endnu ikke gjort op. Men i 2025 kunne de mærke AGF's succes i butikkerne,hvor osten bliver solgt,og hele 2,5 ton blev langet over disken.

I anledningen af,at guldet endelig er kommet hjem til Aarhus,er der blevet skåret 40 kroner af kiloprisen – en krone for hvert år,byen har ventet på guldet – naturligvis.

传播你的梦想,是我的使命

精准触达,高效发声,让每一次发布都有回响,把专业的事,交给专业的人,助你专注核心,我们搞定传播。

微信扫一扫 立即联系我们