登录以查看您的控制台资源

新闻通稿 SEO营销 媒体监测

联系我们

DF kræver rigspolitichefens afgang

发布:5/14/2026 阅读:1

Rigspolitichef Thorkild Fogde bør miste jobbet over sager,der ikke er blevet efterforsket,mener Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti mener,at det bør koste rigspolitichef Thorkild Fogde jobbet,at dansk politi har lukket tusindvis af sager uden efterforskning.

- Tiden er kommet til,at Thorkild Fogde må tage konsekvensen,siger retsordfører Anders Vistisen fra Dansk Folkeparti.

- Vi må have et nyt ledelseslag i dansk politi,og det starter med at udskifte rigspolitichefen,og så må man jo vurdere,om det også er noget,der skal have konsekvenser længere nede,siger han.

I går kom Rigsrevisionen med en undersøgelse af problemet,hvilket medførte en skarp kritik fra Statsrevisorerne.

Anders Vistisen hæfter sig ved,at politiledelsen gentagne gange afviste,at der skete en såkaldt "vask" af sager,selvom menige efterforskere stod frem og fortalte om det.

- Det kan ikke være den samme ledelse,der bliver sat til at rydde op,siger DF-ordføreren.

Ønsker ikke at kommentere

Rigspolitichef Thorkild Fogde ønsker ikke at kommentere kravet om hans afgang,oplyser Rigspolitiets presseafdeling.

I går sagde han,at Rigsrevisionernes rapporter var "ubehagelig læsning". Her kom det frem,at borgere i 13.000 sager har fået besked på,at deres sag har været efterforsket,inden den blev henlagt,selvom der ifølge Rigsrevisionen ikke er taget nogen efterforskningskridt. 

Thorkild Fogde sagde,at borgere ikke må få urigtige oplysninger,men understregede samtidig,at de 13.000 sager skal ses i forhold til de cirka 600.000 anmeldelser,som politiet modtager årligt.

- Det er langt fra hele politiets virkelighed,sagde han.

Flere politikere kritiserer dog,at der er store regionale forskelle i,hvordan sager om vold,voldtægt eller stalking bliver efterforsket.

Venstres retsordfører,Preben Bang Henriksen,mener,at der er tale om en "skandale".

- Vi burde i dag have samme retsregler overalt i Danmark,men med de nu fremlagte forskelle i politiets behandling,er det desværre ikke tilfældet,skriver han til DR.

Vil ikke trække taburetten væk

Også Mai Mercado,retsordfører for Det Konservative Folkeparti,er rystet. Hun afviser dog at tage stilling til,om sagen eventuelt skal koste rigspolitichefen jobbet.

- Det er ikke op til mig at begynde at trække taburetten væk under nogen former for embedsmænd,siger hun.

Hun siger dog,at tilliden til politiledelsen og Justitsministeriet er alvorligt svækket. For i gentagne samråd har Folketingets Retsudvalg fået oplyst,at "politi-vask" ikke fandt sted.

- Vi har jo haft ministeren i adskillige langvarige samråd om lige præcis vask af sager. Vi har holdt møder med det øverste ledelseslag i politiet om vask af sager,og det er utroligt,at det har skullet kræve en hel beretning fra Rigsrevisionen,før vi har kunnet få sort på hvidt,at der bliver vasket sager,siger hun.

Kan I leve med,at I som politikere prøver at styre landet,og at politiet så arbejder på den her måde?

- Nej,det kan vi helt bestemt ikke,siger hun. 

- Jeg synes,at der mangler noget ærlighed,og det håber jeg,at en ny minister vil rette op på,siger Mai Mercado (K).

Du kan høre om de DR-afsløringer,der førte til,at Rigsrevisionen blev sat til at kulegrave området. Det er i podcastserien 'Politets beskidte sager'. 

传播你的梦想,是我的使命

精准触达,高效发声,让每一次发布都有回响,把专业的事,交给专业的人,助你专注核心,我们搞定传播。

微信扫一扫 立即联系我们